M. Monroe åbnede i 1999 i kælderlokaler på Thorsgade, Randers. Efter en forrygende opstart hvor jeg hurtigt voksede ud af lokalerne, flyttede jeg efter kun 3 år til dejlige omgivelser i Østergade, Randers. Min vision med M.Monroe har hele tiden været at tilbyde kunden en anden oplevelse end han/hun er vant til - og det er lykkedes. Jeg har i dag en stor, fast kundegruppe hvor mange har været med fra starten - det giver både dem og jeg et helt særlig forhold, der også smitter af på mine nyere kunder.
I 2008 var tiden til at prøve noget nyt. Jeg besluttede at kombinere mine faglige kompetencer med min private lidenskab for indretning med unik brugskunst og møbler. En for nogen måske alternativ kombination, men ikke desto mindre er det endt med et fantastisk resultat. Jeg forhandler og indretter fortsat med Nordal.
I januar 2019 var det igen tid til at prøve noget nyt. Jeg flyttede klinikken hjem til Kærby efter 20 år i Randers. Tanken om at være mere til stede over for mine kunder og mig selv, var grundlaget for at flytte klinikken.